Menneskene ville troe, at jeg veed bedre end nogen af dem,
hvad der vil forsikkre deres Livs Lyksalighed. Jeg har ik¬
ke i Sinde at meddeele saa stør (skiønt saa ofte aabenbaret)
en Hemmelighed, som at det er Religion eller Dyd; faa
vilde troe mig, og færre vilde sætte en Prøve derpaa. U¬
agtet disse Tiders Philosophie, uagtet min Carakters Ær¬
barhed og den Anstændighed som jeg haaber at jeg har hid¬
indtil paa det helligste taget i agt, maae jeg bekiende min
Hiertens Mening, at Kierligheds kiødelige Fornøyelse
er Livets store Hierte-Styrkning, og det eneste kraftige
Middel til at fordrive de Bekymringer og Forvirringer,
som vore egne Passioner forvolde os, eller til at taale de
Forurettelser og Ubilligheder, som vi lide af andre Men¬
neskers.
Vel! (skal man sige) og er dette eders ypperlige
Opdagelse? Er dette den Hemmelighed, som alle Forske
re i alle forbigangne Tider ikke have kundet udfinde¬
Hvad anden Lærdom er blevet lært af de allervittigste
Philosopher; Var dette ikke den Text, som Epicurus præ¬
dikede over? Var dette ikke hvad den forfarne Alcibia
des ikke alleneste lærte, men og tillige øvede? hvad an¬
det vare den kloge Lord Rochesters, eller Missionairen
Det er gandske
Saint-Evremonts Lærdomme?
sandt, og tusende andre Stiftere af Secter, ja af hellige
Ordener, have lært eller i det mindste øvet de samme Lær¬
domme. Men jeg paastaaer, at jeg vil indføre saadanne
Forbedringer i de kiødelige Lysters Videnskab, hvorved jeg
kand tilegne mig selv denne Opfindelse, og langt overgaae
disse smaa Philosopher, hvilke (i fald de vare mine For¬
gængere) tiente alleeneste til at misleede Verden.
