Jeg skal slutte min Fortegnelse over gamle Maitresser,
med den bekiendte Ninon Lenclos, et Fruentimmer hvis
Levnet allene er nok til at bestyrke min Lærdom i dens y¬
derste Kraft. Jeg vil ikke tale noget om hendes mangfol¬
dige Erobringer i den første halve Deel af hendes Liv; Hun
havde Vittighed, Ungdom og Deylighed, tre Egenskaber,
som altid ville trække taabelige Tilbedere til sig. Det var
ikke førend i hendes siette og halvtredsindstyvende Aar at
hendes høyere Fortieneste bragte sig i Anseelse; og fra det
Aar indtil hendes halvfemsindstyvende, blev hun ved at
tiltage i Kiærligheds virkelige KKunster og Tækkeligheder.
Hvor ulyksalig er jeg, at hun ikke levede nogle faa Aar
længere, paa det jeg maatte have havt Leylighed til at bæ¬
re hendes Lænker! Det var i hendes siette og halvtredsinds¬
tyvende Aar at Mr. Villiers, en naturlig Søn, som hun
havde faaet ved Greven af Gerze, kom til Pariis fra Pro¬
vintserne, hvor han havde været opdraget uden at kiende
hans rette Forældre. Han saae sin Moder; han blev for¬
elsket i hende. Hans tiltagende, hans hæftige Kiærlighed
foraarsagede den bevaagne Matrone de største Bekymrin¬
ger. Omsider, da intet, efter hendes Tanke, kunde hem¬
me hans hæftige Foretagende, uden at aabenbare ham
Sandheden, førte hun ham ind i hendes Seng=Kammer.
Her ville mine Læsere lætteligen forestille sig, hvor
henrykt af Glæde en ung Elsker maatte være, der var nu
saa nær ved at blive lykkelig med en indtagende Maitresse
næsten paa tredsindstyve Aar! Da den forvovne unge Her¬
re vilde have fuldført sit Forehavende, holdt hun ham fra
sig, og peegte til et Uhrverk, sigende: "Ubesindige Dreng,
see der! ved dette Klokkeslet, for to og tyve Aar siden,
