Jndtil jeg kand forandre min Meening, skulde jeg handle
meget ufornuftigen, om jeg lod af at tragte efter det, som
jeg agter for den ædelste Ende af menneskelige Gierninger.
Angaaende eders Jndvending imod min foresatte Plan,
at det er en Lyksalighed, der er tilkommende og uvis; da
har eders, My Lord, de samme Uleyligheder.
Er der noget Menneske, som agter sig selv lyksalig i
nogen nærværende Besiddelse? En eller anden fortrædelig
Omstændighed blander sig i alle jordiske Fornøyelser; det
er nogen tilkommende Forventelse som indtager Sindet.
En aftalt Sammenkomst i Morgen med en fornøyelig Ven
eller Kiæreste beroer paa en saa uvis Ting som Livet, hvil¬
ket tusende maae forlade, inden Solen igien oprinder, og
eders, maaskee, kand være iblant det bestemte Tal; og i
det samme Øyeblik forsvinde eders Forventelser, og befin¬
des lige saa selv=indbildte som de himmelske Vellyster og
guddommelige Fornøyelser, hvilke J driver Spot med.
Efter eders Plan, er der kun et Aande=Dræt imellem
et Menneske, et fornuftigt Væsen, Skabningens Herre,
og en Klump Jord, en Skygge og et blot Intet. Dersom
Legemets Maskine skulde holde sig i en beqvem Stand og
Orden til at drikke, siunge, lee og dantse, da kand tusende
andre Hændelser pludseligen fremkomme, til at hindre den
lovede Glæde; og om J end naaer den, da vil Nydelsen
selv skuffe eders Haab, og ikke lade eder beholde andet end
Bekymring og Græmmelse tilbage.
Dette
