Dette er noget som aldrig kand hændes mig, omend¬
skiønt alle mine glimrende Forventelser skulde befindes at
være opdigtede; saa snart jeg har opnaaet mit Livs Ende,
saa skal jeg ikke meeere have nogen Erindring eller Efter¬
tanke, mit prægtige Haab og mit Væsen skal paa engang
faae Ende, og jeg skal aldrig mærke hvad jeg har tabt; i¬
midlertiid, saa længe Livets Drøm varer, maa endog
Haab om uendelige og udødelige Vellyster give Sindet en
langt større Fornøyelse i blot Betragtning, end alle disse
ustadige ufuldkomne Forlystelser, hvis Bedragelighed J
hvert Øyeblik mærker.
Lad min Lyksaligheds Plan være nok saa indbildt, saa
er den dog ædel; Lad den være opfundet af snedige Præster
eller Statsmænd, saa overgaaer den dog al den Overdaa¬
dighed, hvorved den største Libertiner nogensinde satte sig for
at fyldestgiøre sine Begiærligheder.
Riigdom og Høyhed, Viin og Glædskab, Mufik og
Skiønhed, ere Høyden af eders Ønsker; men alle disse enten
udmatte Sindet med Græmmelse og Bekymring, eller
giøre Sandserne dorske og søvnagtige. J har ofte til
staaet for mig, at en sammenhængende Kiæde af disse For¬
nøyelser har ikke efterladt eder andet end Forfængelighed
og Græmmelse; og naar J imellemstunder har brugt eders
Fornuft, har J selv bekiendt, at disse Ting ere ikke andet
end anseelige Naune og Skygger af noget ypperste Gode,
hvilket Sindet tragter efter, under allehaande fremmede
Skikkelser.
