Jeg haaber at J vil tillade mig at være alvorlig i den¬
ne Materie, min Ungdom, hvilken J saa ofte indvender i¬
mod mit Sinds Alvorlighed, er ikke noget Argument i det¬
te Fald; den smukke Amanda var endnu yngre, og dog,
efter all hendes blomstrende Skiønhed og Munterhed, saae
jeg hende forvandlet til et bleegt og følesløst Legeme.
Det er sandt, hendes henfaldende Leer er ved et stat¬
seligt Gravminde adskillt fra gemeent Støv; men hvor
usel en Trøst er det for en udødelig Aand, der er bestemt
til uendelig Elendighed, eller ubeskrivelig Glæde!
J maae lee, og med en usel fræk Vittighed drive Spot
med disse høytidelige Betragtninger, og skiælde mig ud for
en Helgen; men, min kiære Leticia, dette Gækkerie vilde
være meere utidigt og latterligt end mine Moraler; Jmid¬
lertiid, jeg har bedre Tanker om eder, end at jeg skulde
beskylde eder for saadan Lætsindighed.
Efterdi J har, ved eders egne befalinger, bragt mig
paa denne sørgelige Beretning, saa haaber jeg at den vil
blive eder til Gavn, naar J kommer til Slutningen af
eders Liv.
Jeg fortallte eder, i mit sidste Brev, ved hvad Hæn¬
delse jeg var kommet til at være i samme Huus som Aman¬
da, og at hun var ikke at formaae til at drage ud paa Lan¬
det, hvor fornødent det end var for hendes Helbred; ingen
Forestillinger kunde bringe hende til at forlade Stadens
Forlystelser, i hvilke hun altid havde Deel, indtil hendes
Læger strengeligen paalagde hende at holde sig inde; Hen¬
