Jeg har været saa omstændelig i denne
Beretning, i
Haab at den vil have en varagtig Virkning over eders Op¬
førsel; og at jeg, ved at være oprigtig imod min levende
Veninde, maae, om det er mueligt, igien oprette, at jeg
har ikke været det imod den Døde. Jeg har tusende og tusen¬
de gange bebreydet mig selv, fordi jeg ikke lod Amanda reent
ud vide hendes Fare, og lod Himmelen raade for Udfaldet.
Jeg er overbeviist om at det var min Pligt, til trods for alle
de falske Regler, hvorved denne Verdens Venskab regieres.
Disse tvende Søstre havde den Ulykke, i deres unge
Aar, at miste deres Moder, og bleve opdragne under en
Faders Anførsel, som giorde sig en Ære af at tænke og le¬
ve frit; han ansaae alle Religioner som et Stats=Paafund,
og agtede Bibelen og Alkoranen lige høyt; med disse Grund¬
Meeninger forvendte han sine Døttres Sind, og de bleve
ikke regierte af anden Regel end deres egne Griller og Ti¬
dens Skikke; undtagen at de meget nøye toge deres Ære og
gode Naun i Agt. Saaledes saae de deres Fader leve, og saa¬
ledes saae de ham døe, gandske uskiøtsom og ubekymret om
nogen Ting efter dette Liv. J stedet for Bønner og Gu¬
delige Betragtninger, læste en af hans ligesindede Stal¬
brødre Drydens Oversættelse af Lucretius (*) for ham i
hans sidste Endeligt; medens han uden Frygt og Følelse gik
Døden i møde, med alle dens paafølgende Forskrækkelser.
Amandas Død har gjordt et dybt Jndtryk i mine
Tanker, jeg har sagt den forfængelige Verden Farvel, og
har nu begivet mig hen til min Broders Land=Gods.
maae kalde det Milt Syge; men jeg haaber det er Viri
ningen
(*) Om denne Latinske Poet er meldt forhen No. 214. paa den
syvende Side.
