Første Afdeeling.
Om J NTETS Ælde.
er er intet meere urigtigt end det gamle Ordsprog
D¬
hvilket (ligesom mange andre Urigtigheder) er i hver
Mands Mund:
Ex mibilio mihil fit.
Af intet kommer intet.
og dette er
Da dog virkeligen, af Jntet kommer alting.
en Sandhed, som tilstaaes af alle Secters Philosopher;
den eneste Tvistighed imellem dem er, enten Noget giorde
Verden udaf Jntet, eller Jntet udaf Noget. Men denne
Sag er ikke meget værd at stride om paa nærværende Tiid,
efterdi begge Meeninger ville være lige tienlige til vort Fo¬
rehavende. Vi finde og at de vittige Hoveder i alle Tider
have slaaet sig til det ene eller det andet Partie, ligesom
deres Natur=Art faldt meere eller mindre til det aandelige
eller materialske Væsen. Thi disse som vare af det meere
aandelige Slags, have været for den første Mening, og
de, hvis Natur=Art har haft meere af Materiens fornem¬
meste Egenskaber, saasom Fasthed, Tykhed &c. have an¬
taget den sidste.
Men hvad heller Jntet var Bygmester eller alleeneste
Materien, saa er det dog klart i begge Tilfælde, at det vil
have en Ret til at tilegne sig Oprindelsen til alle Ting.
Og videre, Jntets store Ælde sees tydeligen deraf
at det er saa syynligt i de Efterretninger vi have om alle
Nationers Begyndelse. Dette ladet sig meget klarligen
finde i de første Blade og undertiden i de første Bøger af
alle almindelige Historie=Skrivere; og sandeligen, denne
vigtige Materies Undersøgning er alt hvad en Antiqvarius
