anvender sin gandske Livs Tiid paa, thi det er altid paa
Bunden af hans Efterforskninger, og bliver gemeenligen
til sidst fundet af ham med uendeligt Arbeyde og Møye.
Anden Afdeeling.
Om JNTETS Natur.
en anden Urigtighed, som vi maae legge for Dagen, i
Fortsættelsen af dette Forsøg, er at man paastaaer,
at ingen kand have noget Begreb om Jntet. Men de,
som saa dristigen negte os dette Begreb, bedrage enten sig
selv meget groveligen, eller de vilde binde Verden en haand¬
gribelig Løgn paa Ærmet; thi det er saa langt fra at ikke
have noget, at jeg troer der ere faa, som ikke have mange
Begreb om det; endskiønt de, maaskee, kand mistage dem
for Begreb om noget.
Nogle Personer ville maaskee da sige, vi have intet
Begreb derom; men da jeg kand beviise tvertimod med saa¬
danne utvilagtige Vidnesbyrd, saa skal jeg, i Stedet for at
foretage mig at igiendrive saadanne daarlige Meeninger,
begive mig til at viise Først, hvad Intet er; for det Andet
skal jeg legge for Dagen de adskillige Slags af Jntet; og
endeligen skal jeg beviise dets store Værdighed, og at det
er Enden af alle Ting.
Det er overmaade tungt at beskrive Intet, dersom man
vil sige hvad det er; jeg skal derfor giøre det, ved at sige
hvad det ikke er. Jntet er ikke Noget. Og her maae jeg
modsige en tredie Vildfarelse, angaaende Intet; nemlig
at det er ikke paa noget Sted; da det virkeligen indtager
det største og ædelste Sted paa denne Jord, nemlig, den
menneskelige Hierne. Men denne Vildfarelse er dog blevet
