tilstrækkeligen igiendrevet af mange meget viise Mænd,
hvilke, efter at de have anvendt deres gandske Liv paa at
betragte og søge Intet, have omsider alvorligen sluttet
at der er Intet i denne Verden.
Videre, saasom Intet er ikke Noget, saa er en hver
Ting, som ikke er Roget, Jntet; og hvorsomhelst Noget
ikke er, der er Jntet; hvilket er at tilstaae det gandske meget;
som maae sees af de Personer, der ere vel kyndige i men¬
neskelige Handteringer.
For Exempel, naar en Blære er fuld af Vind, da er
den fuld af noget; men naar denne er gaaet ud, da sige vi rig
tigen der er Intet i den.
Det samme kand lige saa billigen bekræftes om en Mand
som om en Blære. Hvorvel han end kand være behængt
med Galuner eller med Titler, dersom han har ikke noget
i sig, kand vi sige det samme om ham som om en tom
Blære.
Men dersom vi kand ikke faae en fuldkommen Kund¬
skab om Jntets sande Væsen, lige saa lidet som vi kand
om Materien, da lader os giøre ligesom de experimental¬
ske Philosopher, og undersøge nogle af dets Egenskaber
eller Tilfælde.
Og her skal vi see de u-ndelige Fordeele, som Jntet
har over Noget; Thi da det sidste er indskrænket til een af
Sandserne, eller maaskee toe i det høyeste, saa er Intet
henhørende til dem alle.
For det første; Intet kand sees; hvilket klarligen be¬
viises af de Personers Beretning, som have lagt i hidsig
Feber; og maaskee det kand formodes om nogle (i det
mindste) af dem, som have seet Syyne eller Aabenbarin¬
ger, baade paa Jorden og i Skyerne. Ja, jeg har hørt
