det tilstaaet af Folk, naar man har spurt dem hvad de saae
paa saadant et Sted eller Tiid, at de saae Intet. Dersom
vi nu antage, at der er to Slags Syyn, nemlig et enkelt
og dobbelt Syyn (*), som nogle gandske vist troe, da maa
det tilstaaes, at Intet har en meget stor Deel i det første;
og hvad det andet angaaer, da har det det gandske for
sig selv.
For det andet; Intet kand høres; hvilket kand bevii¬
ses paa samme Maade som det foregaaende. Den Græker,
som Horats taler om, er et stærkt Exempel herpaa.
Fuit hand ignobilis Argis
Qui se credebat miros audire Tragædos
In vacuo lætus sessor, Plausorque Theatro.
Det er: Der var en Græker, som ofte gik hen paa den
tomme Skue=Plads, og indbildte sig at høre ypperlige
Tragoedier, glædede sig og klappede, endskiønt han var
gandske alleene.
At Intet kand smages og lugtes, det er ikke alleeneste
bekiendt for de Personer, som have en fiin Gane og Næse.
Hvor ofte høre vi, at saadan en Ting lugter eller smager
af Jntet? Det sidste har jeg hørt siges om en Ret Mad, der
var tillavet af fem eller sex velsmagende Ting. Og hvad
det første angaaer, da erindrer jeg et gammelagtigt Fru
entimmer, som havde en naturlig Afskye for Lugten af
Æble, og da hun fik at vide at en skalkagtig Dreng havde
hængt et mørt Æble bag paa hendes Slæb, kom hun i
saadan en Vane, at hun lugtede Æble, hver Gang hun
saae samme Dreng, omendskiønt der var ikke noget Æble
paa en Miil nær hende.
Endeligen, Følelsen; og sandeligen om nogen Sands
synes meere besynderligen at have alleeneste at giøre med
