Materien, hvilken maae tilstaaes at være Noget, da er
det denne. Ja, jeg har hørt det forsikkres (og med et Skin
af Sandhed) om adskillige Personer, at de kand føle Intet
uden en Prygl. Dette uagtet, have dog nogle følet Aan¬
dens Bevægelser; og andre have følet meget bitterligen de¬
res Venners Gienvordigheder, uden at umage sig for at hiel¬
pedem. Nu disse ere to klare Exempler, at Jntet kand føles.
Ja, jeg har hørt en Feldskærer erklære, medens han satte
Beenet af en Syg, at han var vis paa han følte Intet.
Intet virker lige saa vel paa vore Passioner, som paa vo¬
re Sandse. Saaledes ere der mange som elske Intet, nog¬
le som hade Intet, og nogle som frygte Intet &c. End mee¬
re, vi skal finde, at Jntet hører lige saa ofte til Forstan¬
den, som til Sandsene.
Rogle have virkeligen bildt sig ind, at Kundskab, naar
det Ord menneskelig sættes for an, har den samme Betyd¬
ning som Jntet. Og en af de viiseste Mænd i Verden er¬
klærede, at han vedste Intet.
Men uden at gaae saa vidt, dette, troer jeg, maae
tilstaaes, at det er i det mindste mueligt for et Menneske
at vide Jntet. Og hvosomhelst har giennemlæst mange af
vore skarpsindige nyere Skribenteres Skrifter, med tilbør¬
lig Agtsomhed og Nytte, vil, som jeg troer, bekiende, at
om han forstaaer dem ret, da forstaaer han Intet.
Dette er en Hemmelighed, som ikke er alle Læsere
bekiendt; og Mangel paa denne Kundskab har givet An¬
leedning til meget Bryderie; thi naar en Bog, eller et
Capitel, eller en Afdeeling synes for en Læser at indehol¬
de Intet, da vil hans Beskeedenhed undertiden bilde ham
ind, at han ikke forstaaer Skribentens rette Mening, i
stedet for at han skulde slutte, som Sagen i Sandhed for¬
