At alting er opløseligt, og vil lade sig opløse til de før¬
ste Ting, hvoraf den er kommet, det, troer jeg, ville alle
Philosopher villigen tilstaae. Saasom vi derfor have til¬
strækkeligen beviist at Verden er blevet af Jntet, saa føl¬
ger det, at den vil ligeledes endes i det samme: men saasom
jeg skriver til Christne Folk, saa behøver jeg ikke at være
vidtløftig i denne Post; efterdi enhver af mine Læsere,
ved sin Troe, tilstaaer at Verden skal have en Ende, det
er, skal blive til Intet.
Og saasom Intet er Enden paa Verden, saa er det
og paa alle Ting i Verden. Ærgierrighed, den største,
høyeste, ædelste, fiineste, meest heroiske og guddommelige
af alle Passioner, hvad endes den i - Intet. Hvad har
Alexander, Cæsar, og alle de andre af denne heroiske Ban
de, som have plyndret og myrdet saa mange Millioner
vundet ved al deres Bekymring, Arbeyde, Møye, Slæb
og Fare?
Kunde de svare for sig selv, maatte de ikke
tilstaae, at Enden af al deres Tragten og Jagen var Jn¬
tet? Og dette er ikke alleneste Enden af særdeles Personers
Ærgierrighed. Hvad er der blevet af den stolte Hersker¬
inde over Verden. - Dette Caput triumphati Orbiss
Rom, som dets Hyklere saa rundeligen spaaede Udødelig
hed? Hvad er al dets Herlighed blevet til? Sandeligen
til Intet.
Videre; hvad er Enden af Gierrighed? Jkke Magt,
eller Fornøyelse, som nogle tænke; thi den Karrige vil ikke
miste en Skilling for nogen af Deelene; ikke Rolighed eller
Lyksalighed; thi jo meere han faaer af det han begiærer,
jo meere urolig og elendig er han. Dersom alt Gode i den¬
