hed og Kiærlighed, hvorpaa Ægteskabs høyeste eller besyn¬
derlige Lyksalighed beroer, og hvilken neppe kand holdes
ved lige, uden en bestandig Agtsomhed og idelig Stræben.
Saasom Kiærlighed uden Høyagtelse er flygtig og egen¬
sindig; saa er Høyagtelse uden Kiærlighed mat og kold.
Jeg frygter at mange Mænd, hvis Hustruer have haft de¬
res Høyagtelse, have dog forødt deres Midler og deres
Kiærlighed paa en Maitresse; og at andres Kiærlighed,
hvor stærk den og var, er snarligen bortvendt, fordi den
blev ikke befordret og understøttet ved Høyagtelse.
Endskiønt Godhiertighed visseligen tager Deel i an¬
dres Smerte og Fornøyelse, og maae derfor betragtes som
en bestandig og stærk drivende Aarsag til at meddeele Lyksa¬
lighed og lætte Elendighed; saa er den dog i det høyeste ik¬
kun en ufuldkommen Ypperlighed i ufuldkomne Væsener,
hvis umiddelbare Fornøyelser ofte sigte til dem selv, og ere
enten saa daarlige eller lastværdige, at de ikke kand bestaae
med Personens egen, eller andres sande Lyksalighed.
Saasom der er, maae skee, ikke paa Jorden et Par
Ægtefolk, hvis naturlige Sinds Beskaffenhed og Behag
i Livet er saa liig, at deres Villie altid stemmer overeens;
saa maae det undertiden tildrage sig, at den umiddelbare
Fornøyelse den ene finder i at fyldestgiøre en stridig Til¬
bøyelighed, vil blive større, end at tage Deel i den Fornøy¬
else, som den anden vilde nyde, dersom man skulde holde
sig derfra; men saasom det kand aldrig slaa feyl, at man
jo forhverver sig Høyagtelse ved at holde sig fra at fyldest¬
giøre denne Lyst, saa skulde dette Afhold altid betragtes
