J dette
rempel var den Kummer, som blev
tilføyet
Manden, et Tilfald af det, at Konen havde sat sig for
at fornøye sin egen Lyst. Men der er en Passion, som er
gandske adskillt baade fra Ondskab og Grumhed, og til
hvilken at fornøye det er undertiden væsentligen fornødent
at en anden maae lide. Denne Passion (hvilken, endskiønt
dens Virkninger stride ofte tvertimod Godhiertighed, her¬
sker dog, maae skee, i et hvert Hierte, og bliver føyet
hvad det end maae koste) er Forfængelighed.
Til at fornøye Forfængelighed paa den indbyrdes
Høyagtelses Bekostning, har Konen visseligen langt stær¬
kere Fristelser end Manden; og jeg advarer Fruentimmer
der for, ikke alleneste med meere Jver, men og med stør¬
re Haab om god Virkning; efterdi disse allene, som have
høyere naturlige Forstands Gaver, eller have faaet uge¬
meene Fordeele ved Optugtelsen, have det i deres Magt.
At være lykkelig i at drive Gækkerie med en Kone,
giør en Mand ingen Ære; saadant Foretagende ansees
heller som en Overlast end som en Striid; det er at pukke
med en mandagtig Styrke, hvilken hun ikke giver sig ud
for at have; og at bruge Vaaben, som det formodes ikke
at hun har Færdighed til at føre.
For samme Aarsag; at stoppe Munden paa en Mand,
eller at giøre ham latterlig, med en kiendelig større Kund¬
skab eller Vittighed, giver en Kone en meget pralende Tri¬
umpf; det er at være stærk, hvor Svaghed er ikke nogen
Skam; og at overvinde, hvor det vilde ikke været en Van¬
