Det maae tilstaaes, at en tilbørlig Omsorg for Ret¬
hed og Reenlighed er ligesaa fornøden at tages i Agt i vore
Boliger, som i vore Personer; men omendskiønt jeg skulde
ikke ville have mine Hænder sværtede ligesom en Skorsteen¬
feyers, saa vilde jeg dog ikke, ligesom de overtroende Ma¬
hometaner, toe dem sex gange om Dagen; og omendskiønt
det skulde ikke staae mig uan, at vælte mig i en Sviinestie,
saa kand jeg dog ikke lide, at mit Huus bliver gjordt mig
unyttigt, under den Forevending at holde det reent.
Jeg for min Part kand ikke see hvad Forskiæl der er
imellem at have et Huus som er altid skident, og et Huus
som skal altid giøres reent. Jeg kunde meget gierne finde
mig i at lade mig toes ud af mit Huus, ligesom andre Huus¬
fædre, hver Løverdag Eftermiddag: men min Hustrue er
saa meget huuslig, at det samme reengiørende Arbeyde
maae igientages hver Dag i Ugen. Heele Formiddagen
igiennem er jeg vis paa at blive opvartet med en Huus=Con¬
cert af at skrubbe Gulvene, skure Jerntøyet, og banke
Gulv=Tepperne; og jeg bliver ideligen jaget af et Værelse
i et andet, medens et skal støves ud, et andet gnies tørt
et andet toes, og et andet stryges over med en tør Svabert.
Saaledes kand jeg visseligen siges at leve i en stedsevarende
Skidenhed, paa det mit Huus maae være reent; thi saa
længe disse peene Forretninger vedvare, er et hvert Væxel¬
se fuldt af Sæbe, stødte Muursteene, Sand, Gulvskrub¬
ber, Støve Koste, Kar=Klude og Viske=Klæder.
J kand slutte at der anvendes den største Fliid paa
at forekomme, at ikke den mindste Plæt af Skarn skal be¬
sudle Gulvene. For denne Aarsag maae alle de som kom¬
