har en gandske anden Anseelse, naar hun kommer i Sæl¬
skab, end naar hun først sætter sig ved hendes Natbord.
Min Kone sees anstændigen nok klædt, af dem som besøge
os om Eftermiddagen; men om Formiddagen er hun en
gandske anden Figur. Hendes sædvanlige Morgen-Dragt,
er da en gemeen ulden Jakke og Skiørt, et dobbelt Klæde
kastet over hendes Hoved og fæstet under Hagen, en sort
fittet Nat=Hue, og et grovt Lærrets Forklæde, saa at e
skulde snarere tage hende an for en Arbeyds Qvinde. Hun
giør sig ey heller nogen Betænkning over at fornedre sig til
det groveste Arbeyde, som ligger til saadan Handtering;
thi saa stor er hendes Lyst til Reenlighed, at jeg har ofte
seet hende ligge paa sine Knæ og skure Fyrstedet, og stænke
Viinedike og Valke=Leer over Bordene.
Denne ugemene Ombyggelighed hos min Kone for
af holde hendes Værelser reene, og den Omsorg hun har
for at bevare hendes Boeskab, giør mit Huus gandske u¬
brugbart, og betager mig al den Magelighed og Frihed,
som er den fornemste Beqvemmelighed man har i sit eget
Hiem. Jeg maae behielpe mig med de allersletteste Ting,
paa det de smukkere Stykker af Boeskabet maae blive ube¬
sudlede og kand altid viises frem til Stats og Pragt. Jeg
faaer aldrig Lov til at spiise paa noget bedre end hollandsk
Steentøy, paa det Fadeburets Orden, der er udstafferet
med allehaande Chinesisk Porcelain, skal ikke bringes af
lave; og sandeligen min Hustrue giør sig en særdeles Ære
af hendes kløgtige Indretning i denne Post, da hun iblant
