Frihed til at udstrøe i Fleng, iblant hans Konger Dron¬
ninger, Helte og Heltinder, hans Adagio, hans Allegro,
hans Pathetiske, hans Chromatiske og hans Giqver. Det
vilde iligemaade blevet en Tvang for Sangerne og San¬
gerinderne, som mueligen maatte have foretaget sig at
indrette deres Action efter Meningen af deres Roller;
men som det nu er, dersom de kun synes, vexelviis, at være
vrede eller bedrøvede i de to første Acter, og meget lystige
i den sidste Stene af den sidste Act, da ere de visse paa at
finde deres velfortiente bifald.
Signor Metastasto begyndte for nogen Tild siden paa
et meget farligt nyt Foretagende. Han forsøgte med Læm¬
pe at bringe nogen fornuftig Mening ind i hans Synge¬
Spil; men det fandt ikke bifald; Følgerne vare aabenba¬
re, og ingen vedste hvor vidt de vilde gaae.
Boetens gandske Kunst og Skiønsomhed bestaaer nu g
at udsøge henved et hundrede Ord, (thi Synge=Spillets
Ordbøg overgaaer ikke det Tal) som endes med Stavelser af
visse Bogstaver, og rime sig med hinanden. Disse Ord op¬
vække Begreb hos den Hørende, endskiønt de vare ikke en
Virkning af noget Begreb hos Poeten. Saaledes det Ord
Tortorella, naar det strækkes ud i en Trille af en fierdedeel
Time, opvækker i os Begreb om en inderlig og troefast
Kiærlighed; men dersom det ord Navicella følger derefter,
da viger det forrige angenemme Begreb for et meere stor¬
mende og grueligt Begreb om en Baad, (det er et Hierte)
som kastes hid og did af Vindene og Bølgerne paa Kiærlig¬
heds vilde Hav. De Haandkløver og Lænker, i hvilke
Helten gemeenligen lader sig see i Slutningen af den anden,
