Æg tefælle, som jeg er bundet til, da vilde disse Talemaa¬
der, som smage af Køkkenet, været naturlige, i Stedet for
forblommede. Vi leve i et Land, som virkeligen flyder
med Mælk og Honning, og holde i vort Huus Giæstebud,
for alle Kommende og Gaaende. Vi sætte os næsten aldrig
til Bords mindre end tyve eller tredive Personer, og me¬
get ofte med meere end dobbelt saa mange Retter. Kort
sagt, min Herre, saa megen Tractering har foraarsaget
mig Væmmelse.
Jeg seer, at der ere hist og her i eders Blade indførte
adskillige Beretninger om private Familiers smaa Uleylig¬
heder og Huus=Anliggende. Saasom J har hørt efter man¬
ge Klagemaal fra Ægtemænd, saa haaber jeg at J vil ik¬
ke undslaae eder for at give agt paa en Hustrues ydmyge
Forestilling; Da J maae være forsikkret, at den eneste
Aarsag, hvorfor jeg saaledes frembærer min kiære Lord som
en ny Ret til at fornøye det Almindeliges Smag, er at
tæmme (om det er mueligt) hans hæftige Lyst til at give
hans Venner Tractementer af en anden Art; thi dersom
denne Lyst holder meget længere ved, da maae den æde os
ud af Huus og Hiem.
De prægtige Giæstebude, som Timon af Athenen
gjorde, eller de Fortællinger vi have om den gamle Engel¬
ske Giæstfrihed, vilde ikkun give eder et svagt Begreb om
den
