den idelige Sværm og Overdaadighed i vor Familie. Bort
Huus er altid forsynet med saa stort et Forraad af Æde¬
og Drikke=Vare, som en Garnison der venter en Beleyring,
og disse end af det allerdyreste og umaadeligste Slags. Ortu
saner og Snepper ere saa gemene som Spurrer, og Foreller
ere neppe en større Raritæt hos os end Horker eller Tobiser;
da derimod Skildpadder og Vildt blive anseete som Greene
af Borgerlig Overdaadighed, der neppe fortiene at komme
i Betragtning, iblant de mange andre lækkre Ting, som
vi svimme i. Skribentere, siger man, (J vil tilgive mig,
Mr. Connoisseur) blive siælden antagne til store Giæstebude,
og jeg kand forsikkre eder, at det er ikke læt for nogen, u¬
den dem som ere nærværende, at forestille sig den Pragt
og Overdaadighed, som sees i vort Huus. Jeg selv er dømt
til at sidde ved den øverste Ende af Bordet, medens My¬
Lord sidder ved den anden Ende, i Angest og Bekymring
formedelst mine bagvendte Forseelser i at legge for. J
maae vide, at jeg blev opdraget hos en Faster paa Landet,
som var en god Huusholderske, der lærte mig at sylte og
legge ned allehaande Frugter, og gav mig, efter mine
Tanker, et temmeligt Begreb om at koge. Men, ah! end¬
skiønt jeg forstaaer mig paa jævnt kogt og steegt, og har
en meget god Kundskab om en Pudding, saa veed jeg dog
ofte aldeles ikke enten Naunene eller Jndholdet af de læk.
kre Retter, som staae for mig; og har bildt mig ind at
Fisk var Fugl, og taget en petit patee for en gemeen Kiød¬
Postey.
