som fortiene Medynk. Der kand vel møde det Spørs¬
maal, at dersom han har nogensinde været saa lykkelig
at han ved sine Skrifter har fortient saa meget at han
kunde legge en Daler op, hvorfor han ikke da har fore¬
taget sig at kiøbe ovenmeldte Verktøy? Men, i fald han
og havde forhvervet saa stor Riigdom, saa er det gamle
Ordsprog: "Engang en Hore, og altid en Hore, mindre
betydende end: "Engang en Skribent, og altid en Skri¬
bent; saa at en Mand der er overbeviist at være et
vittigt Hoved, er udygtig til Forretninger saa længe
han lever; ingen Kiøbstæd=Lære=Dreng vil betroe ham
til at afbørste sine Skoe, ey heller vil den fattige pyn¬
telige Junker sætte sin Fod paa hans Skammel, saa¬
som man har den Tanke, at, formedelst Mangel paa
Forstand i hans Kald, maae hans Skoe=Vox ikke due
noget, eller at han, formedelst Mangel paa Agtsomhed,
vil smøre det paa Strømperne i stedet for paa Skoe¬
ne. At næsten enhver Skribent vilde gierne slaae sig
til denne Handtering, dersom han havde kun noget at
begynde med, maae klarligen sees af alle dem, som
retsindigen betragte den naturlige Tilbøyelighed han ud¬
viser til at sværte.
Det være langt fra mig, eller nogen af mine Med¬
brødre Skribentere, at have i Sinde at forringe disse
Herrers Værdighed, som omgaaes med Skoe=Vox, ved
at nævne dem med os selv: vi kiende overmaade vel hvor
stor Forskiæl der er imellem os; og vi see med Misun¬
delse op til den Bestilling at pudse Skoe, medens vi
beklage vor umilde Lykke, i det vi ere dømte til at slæ¬
