be i en mindre hæderlig Forretning. Men da vi ere
ulykkeligen udelukte fra Skammelen og Skoe=Børsten,
da er det visseligen meget haardt, at Verdens Foragt
skulde forfølge os, alleeneste fordi vi ere ulykkelige.
Jeg kommer nu omsider til Hanreyen, og jeg haa¬
ber at det vil ikke blive et meere vanskeligt Foretagende
at befrie denne Herre fra Foragt, end enten Præsten eller
Skribenten. Vel er det saa, at i forrige Tider, naar
det mellemstunder hændte sig at et Fruentimmer gav en
særdeles Ven Fortrinet for hendes Mand, da var det
sædvanligt at holde fornævnte Mand i nogen liden For¬
agt; thi saasom man tilstod, at Fruentimmerne forsto¬
de sig best paa at dømme om Mandfolk, og, ligesom i
dette nærværende Fald, Konen alleneste gav en Mands¬
person Fortrinet for en anden, saa vilde Folk gierne fal¬
de paa den Tanke, at hun havde nogen hemmelig Aar¬
sag til at giøre saa. Men i disse Friheds Dage, naar
en Kone, i stedet for een Ven, er høflig mod een og
tyve, da er det min ringe Meening, at hendes Hanrer
bør ikke meeere foragtes formedelst sligt Fortrin, end om
han var blevet berøvet af lige saa mange Straten=Rø¬
vere paa Hounslop=Heede. Man siger for et Ordsprog:
Een om een, og to om Fanden, og i det nærværen
de Fald bør enhver holde en Mand saa meget meere
undskyldt, naar der ere saa mange om ham.
Men for at giøre Hanreyerne Ære, vil jeg for¬
driste mig til at sige, at de bør oftere opvække Misun¬
