var mig ikke en ringe Fornøyelse, at saa ofte jeg torde see
til den Side, fandt jeg hans Øyne stedse fæstede paa mine.
Saasom han var kiendt med den Frue, i hvis Huus
jeg var, saa var det ham ikke vanskeligt at giøre sig bekiendt
med mig. Jeg spurte efter hans Carakter og Beskaffenhed,
og man sagde mig, at han var en Herre, der ikke var hengivet
til nogen Last; at han havde smukke Midler, at han besad
stor Forstand, og et meget ædelt Hierte; men at han var
overmaade skarpsigtig til at see Fruentimmers Skrøbelig¬
heder. Denne sidste Efterretning stod mig ikke meget an;
men saasom jeg havde temmelig gode Tanker om mig selv,
saa tvilede jeg ikke paa, at jeg skulde saaledes besnære ham
med Beskeedenhed og Skiønhed, at han umueligen kunde
slippe fra mig.
For at være saa kort som jeg kand, han gjorde mig strax
derpaa formeligen Ægteskabs Tilbud, hvilket, efter de
sædvanlige Betænkninger, blev formeligen antaget. Der
blev skrevet til mine Forældre derom, og alting blev bereedt
til vor Lyksalighed, da Alphonso (thi saaledes vil jeg kalde
ham) blev ulykkeligen kaldet langt bort paa Landet til en
nær Paarørende, som laae for Døden. Han kunde ikke af
slaae denne grumme Begiæring, og han reyste bort, med
tusende Forsikkringer om en uforanderlig Kiærlighed.
Medens han var borte, hvilket var meget længere end,
jeg troer, nogen af os ønskte, kom den Mode op iblant
Fruentimmerne, at gaae med blotte Bryst og Skuldre;
og omendskiønt min Hud var meere bruun end hviid, og
jeg tillige havde den Vanlykke at have et stort Arr tverts
over mit Bryst, saa lod jeg dog strax tage sex Tommer bort
af mit Snørliv for og bag, og fremstillede mig for ham
