omendskiønt jeg haaber J vil være af den Meening, at hans
Brev er lidet for nærgaaende, og hans Beslutning for
hastig.
Jeg har nu i nogle Maaneder været som Enke, og har
paa nærværende Tiid neppe Haab om at blive taget til Naa¬
de igien; omendskiønt, dersom Alphonso havde agtet det U¬
magen værd at giøre nogen Efterspørsel om mig, da vilde
han faaet at vide, at lige siden den Tiid han fik at see det
ulykkelige Arr, (hvilket jeg kand forsikkre ham paa min Ære
er ikkun et Brand=Arr) har jeg baaret mit Snørliv saa høyt
og fæstet mine Klæder saa anstændigen, som hans haarde
Hierte vilde forlange; og endskiønt vi have haft et meget
varmt Veyr i denne Sommer, har jeg dog aldrig gaaet i
Besøgelse, eller ladet mig see paa noget offentligt Sted, uden
med et dobbelt Tørklæde om min Hals, og det endog fæ¬
stet tæt under min Hage.
Jeg har to Aarsager, hvorfor jeg besværer eder med
dette Brev, og begiærer at J vil lade det trykkes. Den
første er, at min Elsker maae see, hvor angergiven jeg er
for min begangne Forseelse; og den anden er, at tiene to
Fruentimmer af mine Bekiendtere, af hvilke den eene
har et overmaade langt Ansigt, hvilket hun giør endnu
gandske forskrækkeligt, ved den Maade, paa hvilken hun
klæder sit Hoved; den anden, der har Fødder og Been
som en grov Arbeyds Karl, tripper stedse omkring i Kon
gens Hauge med hvide Skoe og korte Skiørte. Dersom
jeg kand ikke selv have nogen Nytte heraf, saa vil det dog
blive mig nogen liden Fornøyelse, at have været en Advar¬
sel for mine Venner. Jeg er, min Herre,
eders ulyksaligste, ydmyge Tienerinde,
Celimena.
