saadan en Afsky for Ureenhed, at jeg har været færdig at
døe af Skam endog over mine blotte Drømme, naar det
undertiden kand have hændet sig at de sigtede dertil. Men
Jeg vil ikke
hvorledes er min Tyyd blevet belønnet!
dølge noget for eder, min Herre, endskiønt mine Kinder
blusse af Skam og Forbittrelse.
Jeg er forurettet,
grueligen forurettet, og jeg vil beklage mig.
Den Haand, som nu skriver dette Brev, blev for tre
keedsommelige Uger siden givet ved Alteret til den alleruvær¬
20
digste Mand.
Jeg kand ikke tænke paa hvad jeg er
uden at beklage mig i mit Hiertes Bitterhed, hvor grum¬
meligen jeg er bedraget i mit Haab! Jeg vil være om¬
stændelig i min Fortælling.
Min Fader var en Herremand paa Landet, som eyede
et anseeligt Gods, hvilket, da han døde for to Maaneder
siden, tilfaldt mig som hans eeneste Barn. Vore Naboer
kunde ikke noksom forundre sig over, at en Person saa be¬
hagelig som jeg holdtes for at være, og som havde en god
Tiid været gifte færdig (thi som jeg før sagde, jeg er i mit
stette og halvtredsindstyvende Aar) skulde faae lov at leve
ugift til saa moed en Alder. Sandt at sige, jeg kunde al¬
drig giøre reede for dette Under, uden formedelst den over¬
maade Kræsenhed, som jeg altid tog i Agt i min Omgæn¬
gelse med Mandfolk, og hvilken, efter al Formoding, for¬
hindrede dem fra at erklære sig.
Saa snart jeg havde beviist min Fader den sidste Ære,
kom jeg op til Staden, og leyede Værelser i Bury=Stræ¬
det.
Gid det havde været i Pall=Mall, eller en Ga¬
de som er endnu bredere! thi da maatte jeg undgaaet at
