eneral Blakener og Minorca vare udi,
Fare som
end hun har udstaaet for Opera, og fordi vi skulde mi¬
ste Madam Mingotti.
Jeg troer ikke at min Kone har een eneste Tanke,
undtagen Recitativer, Arier, Alt, General-Bass &c.
hvilke bestandigen synge i hendes Hoved. Naar vi sid¬
de tilsammen, da, i stedet for at føre nogen behagelig
Samtale, hører jeg hende altiid enten nynne en Sang,
eller og snakke høyst veltalende Musik. Naturen har
negtet hende Stemme; men saasom Jtalien har givet
hende Smag og behagelige Maneerer, saa qvækker hun
ideligen Toner, der ere langt meere skurrende end de¬
res Harmonie, som raabe med Viiser paa vore Ga¬
der, eller Psalme=Sangen i en Landsby=Kirke. For at
giøre sig endnu meere latterlig, lærer hun og at spille
paa det mandagtige Instrument, en Bas=Viol; intet
kand formane hende til at lade den Fornøyelse fare, saa¬
som hun hver Dag fortæller mig, at Bas=Violen in¬
deholder den gandske Kraft og Siælen selv af Harmonie.
Hvad Midler, min Herre, skal jeg bruge, til at
helbrede min Kone af dette musikalske Raserie; jeg har
tænkt paa at holde ugentligen et burlesque Rorotorio,
der skal bestaae af Spot=Arier, med store Accompag¬
nements af Mund=Harper, Træ=Sleve, og Marve=Been,
