maaet dem til at antage en Art af Hexemester, i hvis Hand¬
linger han finder meget stort Behag, ind i den offentlige
Sahl, hvor han viser utallige Virkninger af hans Kunst;
og der siges, at paa et af Palatserne har man, ved sam¬
me Tilskyndelse, antaget vilde Beester; og at alle Daar¬
ligheds Krum=Spring ere blevne øvede paa et Sted, der
var bestemt til et Frie=Sted for Skiønhed og Vittighed,
og til en Skole ey alleeneste for Viisdom, men og for
Dyd.
Med Hovedmanden for denne Forvirring begiærer
man, at J, Monsr. Ad venturer, vil binde an; og dersom
eders Jver og eders Dygtighed er saa stor som J roser eder
af, da venter man, at J strax vil erklære eder for Print¬
gessernes Ridder og Forfægter, ved at udgive eders Udfo¬
drings Brev af følgende Jndhold:
At Pringesserne allene have en Ret til Palatser¬
ne, som ere dem anviiste ved Kongens Gavmildhed, som
er Herre paa Øen; at deres Tienere have ingen at giøre
Regnskab, uden alleeneeste dem, Kongen, og den Her¬
re, som han har beskikket til at have Opsigt over Huus¬
holdingen; at enhver har Frihed til at blive borte, som
meener at det er ikke Umagen værd at komme der, eller
at Priisen er for høy, som han skal give for sin Anta¬
gelse; men at ingen har Ret til at forstyrre, at forskræk¬
ke, eller skuffe en Forsamling, som holdes for at være
i Kongens umiddelbare Nærværelse, hvilken de ere
Huldskab og Ærbødighed skyldige; og jeg udfodrer til
"Tvekamp hvosomhelst vil sige derimod.
Jeg er, min Herre,
ders &c.
Flavi
