le dem som sølgte ud i smaat. En Dag, da denne Embeds¬
Mand gik sin Rund, advarede Naboerne hans Fader, (thi
de kiendte saa meget til hans Carakter og Forhold, at de
meente han kunde vel behøve den Advarsel,) at han skulde
forandre hans Vægt, paa det han maatte ikke komme i
Fortred; men den gamle Falskner, som forlod sig paa hans
Slægtskab med Politie=Mesteren, og var, i sine Tan¬
ker, forvisset om, at hans Søn vilde aldrig giøre ham
en offentlig Skam, loe af deres Advarsel og stod roligen
i sin Bod=Dør, og ventede hans Komme. Men Naib
som var vel underrettet om hans Faders Ureedelighed og
Falskhed i hans Handel, besluttede at aabenbare hans
Skielmstykker og at sætte ham til et Exempel. Følgeligen
blev han holdende paa sin Hest for hans Dør, og sagde
koldsindigen til ham: Min gode Mand, hent eders Vægt ud,
at vi kand undersøge den. Urtekræmmeren, i stedet for at
adlyde, vilde gierne slaaet det hen med en Latter, men blev
snarligen overbeviist, at det var hans Søns Alvor, da
han hørte at han bød sine Betientere at gaae ind og rand¬
sage hans Bod, og da han saae at de frembragte hans fal¬
ske Vægt; hvilke efter en upartiisk Undersøgning bleve of¬
fentligen fordømte og slagne i stykker. Jmidlertid haabe¬
de Faderen at hans Skamfuldhed og Forvirring vilde be¬
væget en Søn til at eftergive ham al anden Straf for hans
Mishandling; men endog denne, skiønt Naib har
fuldkommen Frihed til at bestemme den, blev saa streng,
som om Overtræderen havde været aldeles fremmed for
ham; thi han dømte ham til at betale i Bøder halvtred¬
sindstyve Piaster (Rixdaler) og at faae en Bastonade af li¬
ge saa mange Slag under hans Fødder. Alt dette blev
efterkommet paa Stedet; hvorpaa Naib sprang ned af sin
Hest
