Hest, kastede sig for hans Fødder, vædede dem med sine
Taare, og talede til ham saaledes: Fader, jeg har ef¬
terkommet den Pligt, som jeg er Gud, min Keyser,
mit Land og mit Embede skyldig; tillad mig nu, ved
min Ærbødighed og Underdanighed, at betale min
Giæld til en Fader. Retfærdighed er blind; den er
Guds Magt paa Jorden; den har ingen Hensigt til
Fader eller Søn. GUd og vore Naboers Ret over¬
gaae Naturens Baand. J har overtrædt Retfærdig
heds Love; J fortiente denne Straf; J vilde omsider
have faaet den af en anden: det smærter mig at det
var eders Skæbne at faae den af mig. Min Sam¬
vittighed vilde ikke tillade mig at handle anderledes.
Skik eder bedre herefter, og, i stedet for at laste mig
hav Medynk med mig, fordi jeg har været bragt til
saa grum en Fornødenhed. Herefter satte han sig paa
sin Hest og fuldendte sin Reyse igiennem Staden, som var
fuld af Fryde=Skrig og Berømmelser over saa ugemeem
en Prøve paa Retfærdighed. Da Beretning herom var
givet til den Ottomaniske Port, befordrede Sultanen ham
til Cadi, og siden blev han efter Haanden ophøyet til
Mufti, som er Hovedet baade for Religionen og Loven
hos Tyrkerne.
Af the Rambler. No. 81.
blant de Spørsmaale, som ere længe blevne undersøg
te i Verden, uden at blive nærmere afgiordte, kand
man regne det Fortrin eller høyere Rang, som en Dyd
