Jag har i lang Tiid været om¬
har for en anden; denne
tvistet af mange, som maaskee undertiden ere blevne hold¬
te fra at øve den Pligt, som de agtede høyest, ved deres
Jver i at opløfte, og deres Fliid i at berømme den.
Denne Trættes Vanskelighed kand anføres som et Be¬
viis paa den ømme Kiærlighed far Menneskene, som Guds
Forsyn har, i mine Tanker, almindeligen udviist, i at
giøre Ting meere eller mindre vanskelige at naae, ligesom
de ere meere eller mindre fornødne. At alle moralske Plig¬
ter bør øves, seer man uden Vanskelighed, efterdi Van¬
kundighed eller Uvished i denne Post vilde strax bringe Ver¬
den i Forvirring og Elendighed; men hvilken Pligt der bør
meest agtes og priises, derom kand vi blive ved at tviste,
uden nogen Ulempe, dersom de alle blive flittigen øvede,
ligesom der gives Leylighed, eller det behøves; thi Men¬
neskenes Lyksalighed beroer paa deres Pligters Øvelse, og
ikke paa Meeninger.
Det er umueligt at giennemlæse de evangeliske Histo¬
rier om vor Religions guddommelige Stifter, uden at
mærke, hvor lidet han føyede deres Forfængelighed, som
giorde ham Spørsmaal; hvor meget meere siælden han be¬
qvemmede sig til at fornøye de nysgierrige, end at hielpe
de elendige; og hvor høyt han ønskte at hans Efterfølgere
skulde heller være ypperlige i Godhed end i Kundskab.
Hans Bud sigte umiddelbart til at rette de moralske Grund¬
Regler, og at indrette vor daglige Opførsel, uden Pralerie,
uden Kunst; de ere baade ustridige og tydelige, saa at en
velmeenende Eenfoldighed kand strax begribe dem, og hvis
Meening vi kand ikke tage Feyl af, uden naar vi ere bange
for at finde den.
