gel end denne, at giøre hvad vi skulde da vente af an¬
dre. Vel hænder det sig almindeligen at den Givende
og Tagende have ikke lige Meeninger om Gavmildhed;
den eene venter meere end den anden tænker han bør
give. Det er derfor klart, at vi ere forbundne til at
give andre, ikke hvad vi selv maatte ønske, men hvad
vi kunde begiære af andre.
Men i alle Undersøgninger, angaaende frivillige og
ubestemte Dyders Øvelse, er det sikkerst at giøre meere
end vi meene at være strengeligen fornødent, paa det vi
skal ikke giøre mindre. Thi et hvert Menneske maae
være forsikkret om, at dersom han skulde bytte Omstæn¬
digheder med dem, som nu trænge til ham, da skulde
han vente meere af dem, end han nu, hvor ivrigen
han og griber sig an, vil overtale sig til at giøre for
dem; og naar vor Fornuft har ingen fast Regel, og
vore Pasiioner stræbe at forleede os, da tilkommer det
visseligen en Viis Mand at fare vild paa den sikkre
Side.
