med
leg
see en Mand og
hinanden.
Jeg har ofte været bragt i en taabelig Forvirring ved
disse Leyligheder, og ikke vedst hvor jeg skulde see hen, eller
hvad jeg skulde sige. Jeg betragter dem som to Personer
der spille et Spil, hvor i de omkringstaaende have aldeles
ingen Deel; og vilde derfor raade enhver tredie Person i
disse Omstændigheder, at tage det som en Erindring, at de
Spillende ville gierne være alleene, og at gaae ud af Stu¬
en uden videre Ceremonie.
En af mine Venner var engang i Besøgelse hos saa¬
dant et elskende Par. Han sad i nogen Tiid stille uden at
hindre dem i de smaa Tækkeligheder, som forefaldt imel¬
lem dem. Da han omsider fandt, at de giorde ikke andet
end nikkede, hviskede, giorde forliebte Øyne, og kort sagt,
at deres Tanker vare gandske indtagne af hverandre, rin¬
gede han med Klokken, og begiærte at Tieneren skulde lade
Fruens Pige komme ind. Da hun kom, førte han hende meget
adstadigen hen til Canapeen, og begyndte at tage sig vis¬
se Friheder, hvorover Mamesellen begyndte med høy Røst
at besvære sig over hans Grovhed. Fruen blev hæftigen
forbittret, og talede ham strengeligen til for hans afskyeli¬
ge Opførsel. Min Ven bad hende om Forladelse med stor
Høflighed, haabede hun var ikke fortørnet, thi han tænkte
at der havde ikke været noget Ondt deri, at han giorde sig en
liden Tiidsfordriv med Mameselle Lisbet, paa samme Maa¬
de, som Fruen og hendes Mand havde nu forlystet sig med
hverandre i to heele Timer.
Denne
