en Smule l'edre begegnet. Som Præst prædiker jeg hver
Søndag for en Forsamling der snork =sover; som Skribent
maae jeg see, at Herremanden i Sognet og alle de som
jage med ham, fløtte deres Tørklæder af den Lomme,
som er næst ved mig, saa ofte som jeg sidder til Bords
med dem; og som en Hanrey, have end og Børnene
paa Gaden lært at holde deres Fingre for Panden og
peege efter mig naar jeg gaaer dem forbi.
Det er ikke længere siden end i Gaar at jeg kom
uformærkt over at høre min Datter Jenny, en Pige
paa sex Aar, spørge hendes Moder, hvor det kom sig at
Papa var saadan en Hanrey; thi Jomfru Maddoks,
og Jomfru Tomlinson, og alle de smaa Jomfruer i
Skolen sagde, at han maatte gandske vist være en un¬
derlig Mand, at han var saadan en Hanrey; og for
to Dage siden løb min lille Dreng, som er kun et Aar
ældre end hans Søster, grædende ud i Køkkenet da jeg
skændte paa ham fordi han ikke kunde sin Catechismus,
og sagde til Pigen, at Papa havde stanget ham med si¬
ne Horn. Men en af vore Naboe=Døttre, som har ny¬
ligen fyldt sit tolvte Aar, fortæller mig, at hun skulde
lide en Hanrey til Mand frem for alle andre, thi jeg
er saa from, saa godhiertig, at jeg har ikke min Lige.
Sandt at sige, jeg har neppe en Ven i Verden, uden
for min egen Familie, undtagen denne Pige og en Of¬
ficerer af de blaa, der ligger i Qvarteer nogle faa Dø¬
re fra os, og som ofte taler med min Kone om et Kald,
som hans Fader har Kalds=Rettighed til, og hvilket han
forsikkrer skal blive mit, saa snart det bliver ledigt. Jeg
veed ikke at denne Herre er mig forbundet for nogen
