ladte Børn, hvilket jeg betragtede med Fornøyelse, indtil
jeg ved en naturlig Følge af Tanker begyndte at eftertænke
Mødrenes Skæbne. Thi til hvilket Skiul kand de flye?
alleeneste til hans Arme, som har forført dem, hvilke maa¬
skee ere nu ikke længere aabne til at tage imod dem; og da,
hvor snart kand bedraget Dyd falde hen til skamløs Brøde,
og fra skamløs Brøde til haabeløs Elendighed?
Den Hierte-Sorg jeg følte, lod mig ikke have Ro,
førend jeg, ved eders Blade, giorde Forestilling til Pu¬
blicum, for disse forlorne Creature, de offentlige Skøger;
hvis Elendighed her maatte stille den strengeste Dommer
tilfreds, og hvis Deelagtighed i vores fælles Natur maat¬
te blot og alleneste bevæge os til at stræbe, i det mindste,
at redde dem fra ævig Straf.
Disse vare alle fordum, om ikke dydige, dog i det mind¬
ste uskyldige, og maatte fremdeles have blevet uberygtede
og lykkelige, dersom de vare ikke blevne forførte og bedrag¬
ne ved disses Kunster og Tillokkelser, hvis Rang, Formue,
eller Opdragelse gave dem Middel dertil. Lad en Libertiner
i et Øyeblik betænke det Fruentimmers Tilstand, som naar
hun bliver forladt af hendes Forfører, er bragt til den Y¬
derlighed at blive en Skøge for Brød, og lad ham dømme,
hvor stor hans Skyld er, af de Ulykker som den foraarsager.
Man kand ikke tvile om, at mange følge denne for¬
skrækkelige Levemaade, med Skamfuldhed, Afskye og Ruel¬
Verden
se; men hvor kand de haabe at finde Tilflugt?
er ikke deres Ven, ey heller Verdens Lov. Deres
Suk, og Taare og Klagemaal ere lastværdige i deres Ty¬
ranners, Hore=Pløkens og Rufferskens Øyne, som spække
sig af deres Elendighed, og true dem med Mangel eller
med Fængsel, dersom de viise det mindste Anslag til at
undløbe fra deres Slaverie.
