At aftørre alle Taare af alle Ansigter, er ikke i noget
Menneskes Magt; men den meest indskrænkte Magt har ofte
Ævne til at lindre Elendigheder; men de Leyligheder, som
hver Dag giver os til at hielpe de elendigste af det menne¬
skelige Kiøn, blive overseete og forsømte.
Der ere vel Steder beskikkede, hvor disse ulyksalige
Creature kan søge hen, naar de angribes af Ukydskheds Syg¬
domme; men dersom de blive helbredede, hvad kand de
gribe til? enten at vende tilbage med de ringe Levninger af
Skiønhed til deres forrige Brøde, eller omkomme paa Ga¬
derne af Nøgenhed og Hunger.
Hvor ofte have de Lystige og Tankeløse, i deres Aften¬
Sværmen, seet en Flok af disse elendige Qvindfolk, skiulte
med Pialter, skælvende af Kuld og vandsmægtede af Sult;
og, uden at enten ynkes over deres Jammer, eller betæn¬
ke deres Grusomhed, som maaskee først forførte dem ved kiær¬
lige Caresser eller prægtige Løfter, fare fort til at bringe
andre i samme Elendighed ved de samme Midler?
At forebygge denne begrædelige Mængdes Tiltagelse
er utvilagtigen den første og meest fornødne Betragtning.
At forekomme Ondt, er Regieringens store Hensigt; en
Hensigt, hvortil Aarvaagenhed og Strenghed retteligen
anvendes. Men sandeligen, disse, som Lyst eller Fordeel
har allerede forført, have nogen Ret til Medlidenhed af
dem, der ere lige saa skrøbelige og feylbare som de selv.
De skulle og ikke længe sukke under deres nær værende Træng¬
seler, dersom ingen vilde negte dem Hielp, uden de, som
alleneste kand tilskrive deres Viisdom og deres Dyd, at de
ere blevne fri for den samme Elendighed.
Jeg er &c.
Amicus.
