Sluser aabne.
sig, og sidt=hængende 6
Skyer udøse deres sam¬
lede Forraad. Nu, dersom det uagtsomme Øye, eller den
forsømmelige Haand, har ikkun løseligen tættet Taget, da
vil det indsnigende Element finde Vey igiennem enhver
Sprække, det vil sie igiennem Løftet og baade bebreyde og
straffe den skiødesløse Jndvaaner. Plovmanden, giennem¬
vaad indtil Kroppen, forlader den halv pløyede Ager. Fug
le og Creature krybe i Skiul. Bækkene løbe over og over¬
svømme Markene vidt og bredt og begrave Engene under en
langvarig, giennemtrængende Vandflod.
Hvor lykkeligt for Mennesket, at denne Overskyllelse
kommer, naar der ere ingen Høe=Stakke i Dalene, som
kand overvældes, naar Markene staae ikke tykke med Korn,
som kand ødelegges! Paa saadan en Tiid vilde den have
været en Fordervelse for Bonden og hans Familie; men nu
tiener den som Giødning for hans Jord, og lover ham
Riigdom igien. Hvor ofte og hvor længe har den guddom¬
melige Majestæt taalet de allergrøveste Forhaanelser af Syn¬
dere; hans Godhed triumpherede over deres Vanartighed,
og naadigen vilde ikke lade sig ophidse til Vrede. Men ah!
formastelige Creature, formeerer ikke længere eders opir¬
rende Overtrædelser. Tvinger ikke, ved igientagne Ugude¬
ligheder, den almægtige Arm til at slaae; paa det hans
Langmodighed skal ikke faae Ende, og hans grumme Vre¬
de bryde ud, ligesom en Vandflod (Hoseæ VCap. 10 v.)
og skylle eder bort til en yderlig og ævigvarende Fordervelse.
Hvor mægtige! hvor majestætiske! og O! hvor ube¬
gribelige ere dine Gierninger, du Himmelens Gud, og
Natuvens Herre! Naar Luften er rolig, hvor sove de stor¬
mende Vinde? i hvilke Kammere hvile de, eller i hvilke
Fængseler ere de indsluttede, indtil du finder for got at op¬
vække
