Saadan er de sande Gudfrygtiges Lyksalighed. Ligesom et Træ, si¬
ger den Kongelige Psalmist, hvis Blade falde ikke af. Han borger ik¬
ke sin indvortes Ro af udvortes Omstændigheder; men har en Grund
til Fred og Fornøyelse i sig selv. Endskiønt han bliver forarmet ved
Ulykker, er han dog riig i Naadens Besiddelse og rigere i Herligheds
Haab. Hans Glæde er uendeligen høyere og ædlere end at den skulde
beroe paa sandselige Fornøyelsers forgængelige Blus, eller paa den egen¬
sindige Gunst af det som Verden kalder Lykke.
Men midt i alle disse truende Ødeleggelser, som Vinteren forskræk¬
ker os med, i Regn, Storm, Snee og Hagel, erindre vi den Fred¬
forkyndende Bue, som i adskillige Farver udbreder sig i de udtømme¬
de Skyer, og giør at vi forglemme de foregaaende Gruelser. Deylig
er dens Skikkelse, men meere fornøyelig er dens hellige Betydning.
Medens Violer og Roser blomstre i dens behagelige Anseelse, saa smi¬
ler Olie=Greenen i dens naadige Hensigt. Den skriver, i skinnende
Farver, hvad Englene sang i sødklingende Toner: Fred paa Jorden, og
i Menneskene en Velbehagelighed. Den er et Forsikkrings Segl, paa den¬
ne nærværende Verdens varagtige Velgaaende; og et trøstefuldt Tegn
til en bedre Stand og lyksaligere Kongerige: Et Rige, hvor en Regn¬
bue forestilles at omgive Thronen; (Aaben. IV Cap. 3 v.) for at beteg¬
ne, at der skal ingen Storm eller Vinter være meere, men et u-aflade¬
ligt Foraar blomstre ævindeligen.
