"Eders Kundskab, som en Forlægger, Madam,
giærte.
(sagde han fremdeles) og eders Ordflydende store Velta¬
lenhed, vil giøre det meget læt for eder. Der vil ikkun
behøves lidet meere end at beskrive mit pludselige og u
lykkelige Endeligt; at formelde min Erkiendtlighed til
Publicum for den overbærende Godhed, som det har be¬
viist mig, og for alting at beviidne min Taknemmelig
hed til mine mange Correspondenter, hvis smukke Styk¬
ker disse Ugeblade maae fornemmeligen tilskrive den uge¬
meene Fremgang de have haft. Jeg tænkte (med Tilla¬
delse) at have sluttet dette Verk med en Fortegnelse over
disse Correspondenter; men Døden forhindrer mig at
oprette dette Æreminde for mit Navn.
En meget stærk Hoste i hvilken jeg frygtede at den
stakkels Mand skulde blevet borte, berøvede ham hans Maal
i meere end en halv Time; men han kom dog omsider til
sig selv igien, og, endskiønt meere svageligen end tilforn,
Jeg takker, Madam, at jeg lever
sagde som følger:
endnu, og at mig er givet Leylighed til at bekiende min
Naturs Skrøbeligheder for en trofast Ven. Jeg vin¬
kede til Susanna, at hun skulde gaae ud; men hun vilde
ikke forstaae mig; dog, hendes Nærværelse hindrede ikke
Mr. Fig=Adam fra at give mig en fuldstændig Beretning
om hans Ungdoms Synder; men saasom de beløbe sig al¬
leeneste til nogle faa Elskovs Handeler iblant Fruentim¬
mer, og han havde ikke begaaet noget verre, end voldtaget
en eller to Piger, medens han var paa Universitætet, saa
bade vi ham give sig tilfreds, og ikke meeere tænke paa des¬
Og nu, Madam, sagde han, har jeg
lige smaa Ting.
et andet Anliggende at besvære eder med. Da jeg var
