en Dreng og gik i
Skole, laae det mig stedse i Tanker,
at naarsomhelst jeg døde, jeg da skulde blive begravet i
Westminster Kirke. Jeg tilstaaer reent ud for eder, at
dette har været min bestandige Ærgierrighed i mine
moednere Aar. Det store Gavn som mit Arbeyde har
giordt det menneskelige Kiøn, haaber jeg, vil berettige
mine efterladte Levninger til en Begravelse paa dette hæ¬
derlige Sted; jeg troer og ikke, at Publicum vil være
uvillig til at oprette et anstændigt Æreminde for min
Hukommelse. Titul-billedet paa Verden (*), som var
et lykkeligt Indfald af min Bogtrykker, holder jeg for
at være et meget ypperligt Paafund, og dersom det bli¬
ver i fuld Størrelse udhugget i fiin hvid Marmor, maa
have en fortræflig Virkning. Jeg kand alleneste tæn¬
ke paa een Forandring deri, som er, at i Bag=Grunden,
vilde jeg have, i halv ophævet Arbeyde, forestillet en
Kariol, som velter, paa det at Historien om min Død,
saasom den indeholder en Lærdom for de Ærgierrige,
maae blive erindret med mit Navn. Min Grav=Skrift,
i fald Publicum maatte være saaledes tilfreds, vilde jeg
have anstændig og kort. Det vilde støde min Undseelig¬
hed, om der efter mit Naun, Adam Fiz=Adam, blev
sat meere end disse Ord:
Han
(*) Da Mr. Fitz=Adam allerførst udgav sit Uge=Blad, the World,
eller VERDEN, lod han det trykke i Folio, paa halvandet
Ark; oven over hvert Stykke var en Bogtrykker=Stok eller Bil¬
lede, hvori forestilledes en Mand, siddende ved et Skriver=Bord,
med Bøger omkring sig og en Pen i Haanden, betragtende en
Jord=Klode, som stod ved Siden af ham; for at betegne, at han
af Verden og dens Forhold tog Materien til sine Blade.
