Han var den grundigste Philosoph
den vittigste Skribent,
Og
den største Mand
i denne Tiid eller Land.
Jeg siger, Madam, i denne Tiid og Land, efterdi an¬
dre Tider og andre Lande have frembragt meget store
Mænd; ja jeg tilstaaer at der ere Nanne iblant de Gam¬
le, som neppe ere mindre end Adam Fitz=Adam.
Den gode gamle Herre vilde sagt meere, men Maalet
forgik ham igien, og han laae ligesom for Døden i to heele
Timer; imedens han var i denne Tilstand, saasom jeg
havde ingen Tiid til overs, og alt hvad jeg havde hørt var
endnu frisk i min Hukommelse, satte jeg mig ned for at ef¬
terkomme det Løfte jeg havde gjordt. Da jeg havde skrevet
saa vidt, forsøgte han atter at tale til mig, men kunde ik.
ke. Jeg holdt da Papiiret for ham, og spurte om han vil¬
de høre mig læse det. Han samtykte med et Rik, og da
jeg havde læst det, gav han iligemaade sit bifald tilkiende
med et Nik. Jeg bad ham, at han med nogen Bevægel¬
se af hans Haand vilde lade mig vide, om der var noget
deri, som han ønskte at have forandret. Han nikkede igien
med
