dernes var, lader os lide langt større Mangel end de leed. Med
langt mindre Sølv og Guld, vare de langt rigere, fordi de behø¬
vede langt mindre. Men med langt meere, ja jeg tør sige
tre gange meere af hine kostbare Metaller, ere vi langt fattigere
end de, fordi vi behøve eller indbilde os at behøve dem til
mange saadanne Ting, som Forfædrene ikke vidste af, og ikke læng¬
des efter.
Udenlandske Sager er det alleene som svække vor Nation, hvil¬
ken frem for mange, har Fornødenheden i Landet. Saa længe som
den tilladte Brug af udenlandske Sager indskrænkes et lidet Tall af
høye Stands Personer, kand den ikke gjøre meget i en heel Nation.
Men da maa der endeligen reyse sig Mangel i et Land, naar næ¬
sten hver Mand vil være ukiendelig fra Herre Manden, naar Bor¬
geren tør vove at klæde sine Vegge med Silke og Speilglas, forgyl¬
de sine Vinduer og Dørre, ja Hyre=Kudsken staffere sin gamle Vogn
med Guld. Jeg veed vel, hvad en Engelsk Autor af det Skrift:
Fabel om Bierne, kand frembringe til Besmykkelse for Vellyst
og Overdaadighed, nemlig, at den setter mange fleere Hænder i Ar¬
beyde. Dette kand bestaae politice, naar Fremmede kiøbe meere af
Arbeydet end vi selv, naar Materialierne ere vore egne, og naar vor
Almues Hænder ere flere end som de, der kunde sættes i Bevegelse ved
Ploven, ved Pleilen eller Aaren. For Resten veed jeg ogsaa, hvad man
med god Grund, har svaret hiin Skribent, nemlig dette, at dersom
hans Forslag var velgrundet, da fulgte deraf, at et Mordbrænder
Selskab, som kunde faae i Sinde at sætte Jld paa alle fire Hiørner
af London, maatte ansees for de beste Patrioter, efterdi de vist nok
frem for andre, ville giøre meget til mange tusende Muur=Mæsteres,
Tømmermænds og andre Haandværks=Folkes store Næring, naar
Byen skulle opbygges paa nye.
Dog Rummet tillader mig ikke at giøre nogen alt for vidtløftig
digression i denne Fortale. Jndtil fleere Lands=Mænd aabne deres
Tanker over noget deslige, da beraaber jeg mig paa den grandtseende
og redelig sindede Auctor af de nyeligen udgivne Oeconomiske
