11
tør det dog ey indtages; Der setter de andre Lods=Eyere sig strax imod;
Skeer det end ey i Betragtning for det ringe Tab af Græs, de kunde have,
saa skeer det dog af Skindsyge over deres saa kaldede Herlighed, blandet
med Avind over en andens Fremtarv og Gavn. Exempler og Tretter af
dette Slags have vi havt nok af, som alt for kraftig bevise det anførte.
§. 13.
For det Fierde: Saavel af det større, som mindre Fælleskab flyder
det Onde, at Ager=Jorden i Almindelighed bliver for meget medtagen. Nu
faaer Jorden bestandig kun et Aars Hvile, imod to Aars Pløyning; Dette
er for stærk, da Jorden derved saaledes udpiskes at den i Hvile=Aaret umuelig
kand frembringe noget klekkeligt af Græs. Saadant skorter igien paa Qvæ¬
get, og forvolder, som oven for er sagt, at det Fyenske Fæmon kun er smaat,
kleinligt og maver, da dog Landet i sig selv er feedt, got og beqvem til Krea¬
turs Opelskning og Avl.
§. 14.
Det andet Slags Fælleskab bestaaer derudi, at mange Proprietarier
tillige ere Lods=Eyere udi een og den samme Bye. Dette Slags Fælleskab
forhindrer i sær meget Got, om det ey alletider afsted kommer lige meget
Ont.
Dersom en Herre=Gaards Besiddere ene eyede sine Bonde=Byer,
kunde han blant Bønderne indrette mange nyttige Ting; Han kunde da giøre
mange ham og dem fordeelagtige Anstalter, som han nu hindres fra, fordi
Fælleskabet binder hannem Hænderne. Bye=Vedtægterne i hans Byer
kunde i mange Maader bedres, baade til hans og Bondens Gavn, nu der¬
