12.
imod maa det blive ved den gamle Slentrian, fordi det er ingen muelig, at
bringe de mange Hosbond=Hoveder under een Hat.
Naar Bonden staaer sig vel, staaer Herskabet sig ogsaa; Ligedan
har det sig omvendt. Skiønt en Lods=Eyere eller Hosbond, ved nu værende
Indretning nok saa vel indsaae, baade hvad der gavner og skader Bonden,
er han dog ey i Stand at faae det indretted for de fælles Lods=Eyeres skyld.
Vil en frem, vil den anden sikker tilbage. Alle have ikke lige Jndsigt og
Begreb. Naar den ene Lods=Eyere foreslaaer noget til fælles Gavn, setter
den anden sig gierne derimod. Hertil kunde angives adskillige Grunde. Nogle
gjør det af blot Jndbildskhed, for at vise deres egen Klygt, at de forstaaer
det anderledes og bedre, skiønt just de mange gange, og som tiest, ere de
enfoldigste i Landmandskabet. Andre giøre det af Frygt, at den Lods=Eyere,
som giør det nyttige Forslag, maatte have noget derunder; Klogskab mener
de altsaa udfordrer, de skal sette sig derimod, skal end Bondens Gavn derved
øiensynlig og forsætlig krænkes. De tienligste Anstalter for Bonden bliver
saaledes strax qvalte i Fødselen. De kand aldrig faae nogen Fremgang i en
saadan Bye, hvor der ere mange Lods=Eyere, saa snart en eneste Bonde,
der har sin særskilte Hosbonde, setter sig derimod. Vil man give nøye agt,
skal man finde, at enten troer Hosbonden eller hans indbildt kloge Foged, at
deres saa kaldede Landmand=Renome, eller Anseelse af at være en god Hos¬
bonde, bestaaer derudi, at de forsvarer Bonden imod alt, hvad et andet fælles
Herskab befaler, hvor got det end er.
Jeg kunde til Beviis opregne her utallige saadanne Tilfælde, men
jeg vil lade mig nøye med at anføre et Par til Exempel; Een eller et Par
Lods=Eyere finde det var got, en Afdeeling blev gjort, eller et Gierde blev sat
for Skov eller andet: En eeneste fremmed Bonde siger Ney! saa maa det
