14.
Jeg vil ey her tale om, hvorvidt saadan Omgang er tilladt, i Hen¬
seende den anførte Forordning udtrykkelig siger (*) at ingen maa indfinde sig
paa Fælled, uden med behørig Jagt=Skildt, og der maa kun haves en Skiøtte
til hver Gaard; Jkke desmindre indfinde sig ofte, som sagt, ti til tolv Skiøt¬
ter, eller uberettigede Liebhabere. Naar de ere bleven sankede, jages der,
saa længe der findes et levende Øye paa Marken. Der skydes ey for at faae
en Steg paa Bordet, men alting udryddes, enten for at braske med Mæng¬
den af de skudte Harer, eller for at giøre de andre Medbeylere den Fortred,
de ey skal faae noget, dersom de ey ere betids nok paa Færde. Skindsyge
regierer endog i denne Tilfælde stærkere, end man snart skulde kunde troe.
§. 16.
Hvi denne fælles Jagt saa aldeles ødelegger alt Vildt, saa ey noget
Stykke bliver tilovers, kand let giøres god Rede for. Saa snart Jagten
gaaer ind den 12 September, stræber strax enhver at komme ud i de allerførste
Dage, thi kommer han siden, har man gjort ryddelig Bord for ham, og
hans Støvre skal have ont ved at lede en Hare op, hvor der ey mere er no¬
gen. 2) Enhver vil dernest gierne frede paa sit. De gode Huusholdere
sparer deres Lykker og Enemerker, thi det Vildt, som findes derudi, ere de
altid visse nok. De lade derfor bestandig jage paa Fælled. Skaansel er
ey der at finde. Vilde end de spare, vil dog deres Naboe ey, derfor heder
det: Lige saa got jeg tager det, som en anden, det skal dog ødelegges. Det
er nesten at undre, at der endda findes noget Vildt paa disse Fælleder, men
Aarsagen er denne; Det bliver fredet i Enemerkerne og Kongens Vild=Bane,
(*) See Jagt=Forordningens 10 Articul.
