20
altid have to til Græs, hvorved Jorden igien altid kunde faae fire Aars Hvile,
i den Sted den nu maa lade sig nøye med et Aars Hvile, imod to Aars Pløy¬
ning, saaledes som det i den 14 §. er viist.
Der ere endog de Byer, hvis Marker føyelig kunde inddeeles saaledes,
at de fik fem til sex Marker; Hvor det var, der kunde Bondens Ager hvile
fem til sex Aar, og følgelig efter den lange Hvile bringe ham saa meget mere
baade Græs og Korn.
§. 27.
For det Andet: Jorderne og Markerne vilde i Almindelighed blive sat
i en langt bedre Stand.
Bønderne vilde lade sig det være paa det yderste angelegen, at see de¬
res Jorder i Marken vel behandlede og dyrkede. Fordeelen deraf blev deres
nu eene, i den Sted de tilforne maatte deele Gevinsten med andre, og maaskee
have arbeidet allene. Vilde en Bye tilforne rydde en Eng, en stenet Ager,
skiære en Mose ud, tumle et Stykke Her-Jord, eller rense Jorden fra Steen
og gamle Træ=Knubbe, samt fra andre Græsset hinderlige Ting, saae de
andre Byer og Grander det gierne, lode og gierne deres Boeskab fortære det
gode Græs, som voxte derefter, men selv betakkede de sig for Arbeidet og
Haand=Gierningen, i det mindste kunde de ey enes derom. Da der nu kun
findes faae saa galne, at de vil giøre Arbeidet ene, men lade andre høste
Frugten, bliver alting i sin forrige Stand. Naar Bønderne derimod paa
denne Maade vidste, at deres Qvæg ene havde Nytte af deres Rydning, fik
Hosbonden dennem letteligen, eller dog lettere hertil. Da vilde mange Stene
vorde ført til Side, for at giøre Diger af, som nu vanhelder og bederver
saa mangen en god Mark.
