21
Bonden selv er virkelig saa sindet, at uagtet han selv kunde have
megen Gavn af et ringe Stykke Arbeide, skal han dog før lade det ligge og
beroe, end han taaler, en anden skulde i mindste Maade Deeltage med ham
i den af samme flydende Nytte og Fordeel. At forestille ham, det saadant
er slet grundet i Sæde=Læren, hielper intet hos ham, som selv ingen Sæder
har; Tvertimod efter hans Bonde=Viisdom eller Philosophie, lader han
gierne sin ene Finger bryde, naar han kun derved forvissedes, at Laaret skulde
blive brudt paa hans Grande.
§. 28.
Tredie: Hvad her er sagt om Jordens Forbedring, er at forstaae,
saavel om Byernes almindelige, som om Bondens indbyrdes Fælleskab.
Naar hver Bonde fik sin Jord adskilt for sig selv udi Lykker og Jnd¬
hegninger, laae det ham ulige mere Magt paa, at see den vel behandled,
end nu. Han havde da ingen at forlade sig paa uden sig selv; Han havde
da og ingen at skyde Skylden paa, eller være bange for. Han blev paa den
Maade en Herre over sin Jord; All Anledning til Avindsyge og Niskhed,
betoges ham. Stræbte han, var Fordeelen hans ene, den han tilforne i
visse Maader maatte deele med sine Grander; Stræbte han ey, var Ska¬
den og Skammen tillige hans ene.
§. 29.
Fierde Staaer den Regel fast for en Proprietario, at han maa sette
lige saa høy Priis paa Græsning eller Høe-Slet, som paa hans Gaards
Avling, efterdi Hollænderie alletider indrenter fuldkommen saa meget, som
Hoved=Gaardens Avling, Tiender undtagen, som egentlig ey vedkommer
