27
thi den beholdte dog alletider sin frie Himmel, Soel og Dug, skaffede og
følgelig sin sædvanlig gode Græsning. Dernest maa fornemmelig merkes,
Bonden skulde ey til Fredning eller ung Skovs Opelskning, indtage videre
af sin Jord, end hvad der i Land=Maalings Matriculen er ham udlagt
som Skov=Jord, og som han svarer Skov=Skyld af. Af hans Kieddra¬
gene Jord bør og skal han ey miste noget. At de Skov=Lodder eller den
Skovs=Part ham er anviist, bliver brugt til det Kongen, eller Hosbonden,
haver undt ham det, er ingen Uret; Tvertimod der skal efter Skov=Forord¬
ningens 20 Articul endog gives agt, det Bonden ey pløyer Træ=Rødderne
for nær, og dermed forvolder, at de gaaer ud; Det maa og endnu mindre
tillades ham, at rydde noget Stykke af saadan ham tildeelt Skov=Jord.
Hannem skeer altsaa herved i ingen Maade for nær.
§. 37.
Man tør ey gaae ret langt, for at see baade Nytten og Mueligheden af
Fælleskabs Ophævelse. Hvad er Aarsag til, at de Slesvig=Holsteenske Gods
ere i saa god Stand og Priis? Jntet uden at hver Herremand eyer sine Byer
allene, og hver Bonde har sin Jord for sig selv afdeelt i Hauger og Lykker.
Jeg vil nævne et merkeligt Beviis, at det er mueligt at Bonden
kand komme ud af Fælleskab; Samme findes foran i det Slesvigske i
Haderslef=Huus Amt, i sær paa det Strøg, som ligger imellem Haderslef og
Apenrade.
Fælleskabet var der, ligesaa almindeligt som her, og det holdtes der,
ligesaa urimeligt som her, at Bønderne kunde udtuske deres Jorder med
hverandre. Men et got Exempel føder iblant mange. Et Sogn kaldet Løyt,
som tildeels ligger under Apenrade, tildeels under Haderslef=Amt, har for¬
