33
ren utaaleligt at indløse den. Dertil svares: Det almindelige Beste bør al¬
letider foredrages egen Baade, foruden det, at det er patriotisk, er det og
billigt. At Selgeren imidlertiid ey skal lide, kunde der gives agt, hvad han
selv haver betalt derfor, om det var Strøe=Gods; Var det ey Strøe=Gods,
skulde Commissarierne vurdere det. Kom det end Kiøberen noget dyrt, maatte
han ey agte det, i Henseende til den Herlighed han paa den anden Side
vandt, at han fik sit Gods samlet.
§. 47.
Ved Mage=Skifte kunde det og møde, at en Tønde Hart=Korn ey
var saa god som en anden. Den der mistede det Bedre, og fik det Slettere,
vilde herved synes ilde holden. Paa det at Klagemaal i saa Fald maatte
hæves, havde Commissionen didhen at see, at den, som leed nogen Afgang,
i Henseende til Jordene, eller andre Herligheder, skulde enten paa hver
Tønde Hart=Korn gotgiøres noget i rede Penge, eller paa andre Maader,
holdes Skadesløs, alt efter Stedernes Beleylighed og Omstændighederne.
§. 48.
Naar forestaaende tvende Udbytninger vare bragte i Orden, maatte
der tænkes paa den Tredie, nemlig at Bønderne af hver Bye kunde vorde
udskiftede blant sig selv indbyrdes, saaledes at hver kunde indhegne sine Jor¬
der i visse ham ene tilhørende Lykker og Jndlukker. Hvad Fordeel slig Af¬
sondrelse tilveyebringer Bonden, sees daglig i Førstendømmene, og er med et
Exempel foran blevet bevist.
