34
§. 49.
Hvor Udtuskningen skulde skee paa Kongens Gods, kunde den foreta¬
ges, ligesom i Fyrstendømmene uden megen Vidtløftighed skeer. Der mel¬
der Bonden deres Amtmand, og andre vedkommende Betiente, hvorledes
de ere blevne enige om, at udtuske deres Jorder. Øvrigheden seer da der¬
paa, at ingen skeer for nær ved saadant Bytte, hvorpaa det bringes i Pen¬
nen, og Tinglyses.
Paa Proprietaire=Gods, kunde Hosbonden, som den det laae
meest Magt paa, selv besørge og tilsee, at ingen af hans Bønder blev for¬
nærmet, eller af hinanden ved Byttet blev forfordeelet. Denne Post kunde
ellers overalt reent og aldeles overlades til enhver Herre=Gaards Eyeres egen
frie Villie, saa det stod ham frit, i saa Fald at skalte med sit Gods som han
selv fandt best. Hannem skulde lades ubundene Hænder, at kunde tage saa
lang Tid til denne Hoved=Forandring blant hans Bønder, som han fandt
hans Godses Omstændigheder udkrævede. Skulde det alt skee paa en Studs,
torde nogle maaskee blive fortredene, fordi de ey saa strax kunde fatte den Nytte
de havde heraf.
§. 50.
Naar den Udrustning var skeet, maatte hver Bonde selv indhegne sin
Jord og Andeel, som han igien kunde deele i saa mange Lykker, som han selv
for got fandt. Formaaede han at sette Steen=Diger, vandt han derved alle
de Fordeele, som i den 41. §. ere opregnede. Kunde Steen ey haves, maatte
der settes Riis=Gierder, helst levende Gierder, som i Slesvig og Holsteen
med megen Fordeel haves. Hvor Bonden ey havde Giersel, kunde han op¬
