42
let beviislig, at endeel Naturens Virkninger, endnu den Dag i Dag er,
demonstreres af fremmede Aarsager, en Ager kand være ilde giødet og
pløyet, Sæden slet og ilde handlet, og kand dog i visse Aaringer give ønske¬
lig Grøde, men at ville deraf giøre denne Slutning, at fordi jeg saadan
handlede min Ager og avlede vel i Fior, saa vil jeg og handle den ligesaa i
Aar, det er en daarlig Slutning af en accidente Virkning, (b) Aarenes
Væde og Tørre, Veirligets Forandringer, og ulige Saisons af Varme og
Kuld, samt overfaldende Uveyr, hvilke Himlen undertiden bruger enkelte,
eller alle, comme fleches de nos peches, forvolder at all Menneskelig
Fornuft og Fliid ikke kand forebygge det Tilkommende, som er dem uvidende,
saa det vel maa hede, Sæde=Manden bliver aldrig klog, saaledes kand det
som lykkedes i Fior, formedelst indfaldende foranførte Forandringer, mislinge
i Aar, c) og der er af Almuen flere der giører deres Slutninger af det der
giøres her neden til, end af det som kommer her oven fra, men saadanne
Contingentia (som ey forud kand sees) kand ikke giøre os faste Regler. Udi
saa nyttig og nødig en Ting, som Ager=Dyrkningen er, maa man ikke bygge
paa Particulaire, og sielden indtreffende Exempler, men paa almindelige,
med Jordens Kraft, og Naturens Vegetation overeensstemmende Princi¬
(b) Jeg har seet en Mand her i Byen, hvis Ager, i Mangel af anden Giødning, blev
strentet over med kold og nesten ublandet Moese=Dynd, saa at jeg og flere beklagede
hans Jords Mishandling, har dog i den indfaldende heede og tørre Sommer, mest
lige saa got Rug, som de andres, der var allerbest giødet og handlet, at ville der¬
fore sige at Moese-Dynd er den beste Giødning, blev vel den daarligste Slutning;
til for endeel maa det hede, Astra regunt segetes.
(c) Et Træ bugnede i Fior med Frugt, i Aar kand man tælle de faa det bærer,
Træet, Jorden, Opvartningen er de samme, men Soel, Varme, Regn &c. ulige.
