48
III. Jordens Pløyning.
§. 9.
Hvor ofte enhver Jord skal pløyes, endogsaa undertiden paa tværs,
naar en haard og sej Jord maa brydes, derom behøver Land=Manden ingen
Erindring, men kand selv passe, det efter Grunden og Sæden. Paa nogle
Steder pløyer de for Vinter til Havre, og uden videre Pløyning saaer Havret
derudi om Foraaret, jeg har selv paa en sandig og steenig Ager gjort Prø¬
ven, pløyet den halve Ager for Vinter, og den anden halve om Foraaret,
da den Deel af Ageren, som var Vinterpløyet, gav bedre og renere Havre,
end den anden Deel, hvilket kommer af Vinter Vædsken, der ikke saa snart
forgaaer i den første, som i den sidste. Jordens Ulighed forvolder, at der ey
allevegne kand pløyes i lige Dybhed, en dyb feed, muldig Jord, maa pløyes
dybere, end den, som har tynd Muld, er der under den tynde Muld, Strata
af Gruus, Steen &c. og man pløyer for dybt i Alven, slaaer Grøden sig
gemeenlig, og siden deslige Jorder maa pløyes grundt, ere de underkastede,
foruden andre, denne Farlighed, at i vedvarende Tørre, vil Solen gierne
falde deri, og det bliver undertiden enten Soelskaalt, eller Vandskaalt;
Mange holder for, at man bør pløye store brede og hele Stykker furer til
Rug, hvorunder Sæden kand have Vinter-Læe, men det synes rimeligst,
at all Slags Jord pløyes med middelmaadig brede Furer, siden Sæden der¬
ved uddeeles bedre, og faaer meere Rum til at udbrede Rødderne, end naar
den under Udsaaeningen springer paa de store Furer i alt for stor Tykkelse
og Mængde, ned i de dybe Huller, men siden den sidste Pløyning tager meere
Tiid og Arbeide, har jeg ofte tænkt paa at indrette en Ploug, som paa
den Tiid, og uden Bæsternes, eller Plougmandens større Møye, kunde
